I 1900 var en populær musikudgiver E.T. Paull producerede en musikbog, der havde et billede på forsiden, der annoncerede ‘The Dawn of the Century’ (fig. 1). Som du kan se fra illustrationen, er i midten af billedet en gudinde-lignende figur, Engel of Progress, der bærer flaget fra det nye århundrede. Hun ligger forsigtigt på et hjul med vinger og symboliserer tid. Hendes flyvning tager hende ind i fremtiden. Flydende omkring, bag hende, er tegnene på fremskridt: jernbane, kamera, maskiner, trykpresse og fabrik.
Denne glorificering af maskiner og teknologi er endnu mere markeret på et billede, der optrådte på siderne i et handelsmagasin for over hundrede år siden (fig. 2). Det viser to tryllekunstnere. Den øverst er Aladdin fra Orienten, der byggede et smukt palads med sin magiske lampe. Den i bunden er den moderne mekaniker, der med sine moderne værktøjer væver en ny magi: bygger broer, skibe, tårne og højhusbygninger. Aladdin vises som repræsenterer øst og fortiden, mekanikeren står for Vesten og moderniteten.
Disse billeder tilbyder os en triumferende beretning om den moderne verden. Inden for denne beretning er den moderne verden forbundet med hurtig teknologisk forandring og innovationer, maskiner og fabrikker, jernbaner og dampskibe. Industrialiseringens historie bliver således simpelthen en historie om udvikling, og den moderne tidsalder fremstår som en vidunderlig tid med teknologisk fremgang.
Disse billeder og foreninger er nu blevet en del af populær fantasi. Ser du ikke hurtig industrialisering som en tid med fremskridt og modernitet? Tror du ikke, at spredningen af jernbaner og fabrikker og konstruktion af højhuse og broer er et tegn på samfundets udvikling?
Hvordan har disse billeder udviklet sig? Og hvordan forholder vi os til disse ideer? Er industrialisering altid baseret på hurtig teknologisk udvikling? Kan vi i dag fortsætte med at prise kontinuerlig mekanisering af alt arbejde? Hvad har industrialisering betydet for folks liv? For at besvare sådanne spørgsmål er vi nødt til at henvende os til industrialiseringens historie.
I dette kapitel vil vi se på denne historie ved først at fokusere på Storbritannien, den første industrielle nation og derefter Indien, hvor mønsteret af industriel ændring blev betinget af kolonistyret.
Language: Danish