Indrejet arbejdsmigration fra i Indien

Indien Eksemplet med indrykket arbejdsmigration fra Indien illustrerer også den tosidede karakter af den nittende århundredes verden. Det var en verden af ​​hurtigere økonomisk vækst såvel som stor elendighed, højere indkomster for nogle og fattigdom for andre, teknologiske fremskridt på nogle områder og nye former for tvang hos andre.

I det nittende århundrede gik hundreder af tusinder af indiske og kinesiske arbejdere på arbejde på plantager, i miner og i vej- og jernbanekonstruktionsprojekter over hele verden. I Indien blev indrykkede arbejdere ansat under kontrakter, der lovede tilbagevenden til Indien, efter at de havde arbejdet fem år på deres arbejdsgivers plantage.

 De fleste indiske indrykkede arbejdstagere kom fra de nuværende regioner i det østlige Uttar Pradesh, Bihar, Central Indien og de tørre distrikter i Tamil Nadu. I midten af ​​det nittende århundrede oplevede disse regioner mange ændringer, som-cottage industrier faldt, landlejen steg, landene blev ryddet for miner og plantager. Alt dette påvirkede. De fattiges liv: De kunne ikke betale deres husleje, blev dybt gældt og blev tvunget til at migrere på jagt efter arbejde.

De vigtigste destinationer for indiske indrykkede migranter var de caribiske øer (hovedsageligt Trinidad, Guyana og Surinam), Mauritius og Fiji. Tættere hjem gik tamilske migranter til Ceylon og Malaya. Indrykkede arbejdstagere blev også rekrutteret til teplantager i Assam.

 Rekruttering blev udført af agenter, der blev forlovet af arbejdsgivere og betalte en lille provision. Mange migranter blev enige om at påtage sig arbejde i håb om at undslippe fattigdom eller undertrykkelse i deres hjemlandsbyer. Agenter fristede også de potentielle migranter ved at give falske oplysninger om endelige destinationer, rejsemetoder, arten af ​​værket og leve- og arbejdsvilkårene. Ofte fik migranter ikke engang at vide, at de skulle gå i gang med en lang sejlads. Nogle gange bortførte agenter endda med magt mindre villige migranter.

Indryk fra det nittende århundrede er blevet beskrevet som et nyt slaveri-system. Ved ankomsten til plantagerne fandt arbejdere, at betingelserne var forskellige fra det, de havde forestillet sig. Levende og arbejdsforhold var hårde, og der var få juridiske rettigheder.

Men arbejderne opdagede deres egne måder at overleve på. Mange af dem slap ud i naturen, skønt de blev fanget, de stod over for alvorlig straf. Andre udviklede nye former for individuel og kollektiv selvudtryk og blandede forskellige kulturelle former, gamle og nye. I Trinidad blev den årlige Muharram -procession omdannet til et oprørskt karneval kaldet ‘Hosay (for Imam Hussain), hvor arbejdere i alle racer og religioner sluttede sig. Tilsvarende siges også protestreligionen af ​​rastafarianisme (berømt af den jamaicanske reggae -stjerne Bob Marley) også at afspejle sociale og kulturelle forbindelser med indiske migranter til Caribien. ‘Chutney Music’, populær i Trinidad og Guyana, er et andet kreativt moderne udtryk for oplevelsen efter indrejse. Disse former for kulturel fusion er en del af skabelsen af ​​den globale verden, hvor ting, fra forskellige steder bliver blandede, mister deres oprindelige egenskaber og bliver noget helt nyt.

De fleste indrykkede arbejdstagere blev ved, efter at deres kontrakter sluttede, eller vendte tilbage til deres nye hjem efter en kort trylleformular i Indien. Derfor er der store samfund af mennesker med indisk afstamning i disse lande. Har du hørt om den Nobelprisvindende forfatter vs Naipaul? Nogle af jer har måske fulgt udnyttelsen af ​​West Indies Cricketers Shivnarine Chanderpaul og Ramnaresh Sarwan. Hvis du har spekuleret på, hvorfor deres navne lyder vagt, indiske, er svaret, at de stammede fra indrykkede “arbejdsmigranter fra Indien.

 Fra 1900’erne begyndte Indiens nationalistiske ledere at modsætte sig systemet med indrykket arbejdsmigration som voldelig og grusom. Det blev afskaffet i 1921. Alligevel i en række årtier bagefter forblev efterkommere af indiske indrykkede arbejdstagere, der ofte blev betragtet som ‘coolies’, et uroligt mindretal på de caribiske øer. Nogle af Naipauls tidlige romaner fanger deres følelse af tab og fremmedgørelse.

  Language: Danish